Hvordan det hele begyndte …….

Mit navn er Per Porsild og jeg har arbejdet med Kleiner Münsterländer (KlM) siden 1972, da jeg købte min første KlM i Danmark.

Efterhånden mødte jeg mange ejere af KlM, både på jagten, i marken og på udstillinger. Jeg blev hurtigt kendt med især de vidtstrakte sivkransede moser, engstrækninger, tørveskær og roemarker på Falster og Lolland. Der, hvor der stilles rigtig store krav til hundens arbejde både før og efter skuddet, hårdførhed og udholdenhed, særlig når vinterkulden bider. Men ænder, fasaner og snepper var der rigeligt af. En af dem jeg tilbragte mange dejlige jagtstunder med var gårdejer Alfred Petersen, Stengården, Horbelev. Alfred havde opdrættet og jagtet med KlM hele sit voksenliv.

Faktisk var han den første der kunne fremvise en dansk-opdrættet international champion,

INTCH Chang’.

Til forskel for mange jagthundefolk på den tid havde Alfred altid sine små hunde indendøre i stuehuset, hvor de var som medlemmer af familien. Han mente at hundene blev bedre på jagten jo tættere et forhold man havde til dem. 

           

Han ejede også moderen til ‘Chang’, en fantastisk tæve ved navn

Bella’.

Hun kunne jage i dagevis uden at gå træt under alle de værste vejrforhold. Sikker i standen og løs i halsen sørgede hun for at få fuglene på vingerne så snart Alfred var nået inden for skudvidde. Usvigelig sikker i apporten og blød i munden var hun, og skyede hverken tornekrat eller iskoldt mosevand når vildtet skulle landes. Hun var en lidt tung tæve, med kraftig knoglebygning, stærk af krop og med et vidunderligt udtryksfuldt hoved. Meget henad de gamle ’DORSTEN’-hunde. Hun var rolig, velafbalanceret, og den bedste legekammerat for Alfreds børnebørn. Alt i alt, ja, så faldt jeg pladask for denne elskelige og robuste jagtkammerat. Det varede da heller ikke længe før jeg kom på idéen om at starte mit eget opdræt, baseret på ’Bella’s brillante brugsegenskaber..

I 1973 lykkedes det mig så endeligt at overtale Alfred Petersen til at tage endnu et kuld på ’Bella’. Jeg havde allerede været i forbindelse med hr. Alexander, avlsrådsformand i den tyske münsterländerklubs afdeling i Slesvig-Holsten. Han havde anbefalet mig hanhunden

Axel v. Tress See'.

.

Den hund var lige efter mit hoved: dejligt temperament, knaldgode jagtegenskaber, letført og  desuden en ganske pæn hund at se på. Tillige havde den klaret sig udmærket på de tyske prøver VJP, HZP og VGP. Blandt dens forfædre kunne man tælle så gode hunde som  Astor v. Goldmoor 609’, ‘Ecko v.d. Grossen Barlinge 18305’, og den legendariske ‘Siebenstern’-linje. I maj 1974 kom resultatet af parringen, et kuld på to hvalpe, en han og en tæve. Tæven fik navnet ’Assi’ (og senere ‘Stengaard’ efter Alfred Petersens gård). Den kom til at danne grundstammen i kennel PETO’s opdræt, og blev med årene efterfulgt af tæverne ’Hønsehøjens Cira’ og  Peto’s Hirse’.

 

 

OPDRÆT

Målet for Kennel PETO’s opdræt er at fastholde og forbedre racens egenskaber og eksteriør.

Tidligere tiders tyske jagthunde blev opdrættet med deres funktion for øje uden at man skelede så meget til eksteriøret. Kleiner Münsterländeren, som er vældig populær som følgesvend på jagten i Tyskland og det meste af Norden, er en alsidig fuglehund der trods sin størrelse uden videre klarer alt arbejdet før og efter skuddet – hvad enten det drejer sig om uvejsomt terræn, tæt bevoksning, skov eller åbne marker. Den er en kontinental stående hund, der ikke går for stort og holder god kontakt med sin fører. Den har tillige sin store force i vandarbejdet og klarer sig fint på alle slags prøver. Selvom racen opdrættes til at løse vanskelige, krævende opgaver er ’Kleineren’ blød af natur og ivrig efter at behage. Som alle jagthunde skal også KlM have rigelig med afvekslende motion. Racen er meget børnevenlig og omgængelig over for andre hunde. Af natur er ’Kleineren’ en glad hund og en rigtig trofast ven i huset.

Kennel PETO’s omhyggeligt opdrættede Kleiner Münsterländere nedstammer fra de bedste tyske og danske jagtlinjer.  De  er i besiddelse af  udmærket næse og sporsans,  præcis vildtfinderevne, og god og sikker stand. De er letførte og udnytter deres terræn klogt og økonomisk. Deres evne til at finde, og vilje til at apportere al slags vildt over selv de værste forhindringer er legendarisk. Som regel er de ikke hårdmundede, men alligevel stærke nok til at bringe selv den største ræv eller hare hjem.

Kennel PETO benytter i sit opdræt af Kleiner Münsterländer udelukkende omhyggeligt udvalgte avlsdyr, som har udmærket sig ved deres brugsegenskaber. Jeg har derfor aldrig skelet til hvilken farvetegning hundene havde så længe de udførte det arbejde de blev sat til. Avlen har således i alle årene været baseret på disse fire

Opdrætsprincipper:

SUNDHED
'Peto’s Frigga' - 10 uger gammel
 
Første åben-klasse markprøvepræmierede KlM i USA

 

YDELSE
                                                    
 
Består som første danske KlM den tyske fuldbrugsprøve, VGP

 

TEMPERAMENT
'Peto’s Hirse'  &  'Peto’s Ilse'

EKSTERIØR
'Peto’s Iross'

RACEBESKRIVELSE

NOTE!

Forslag til revideret standard er fremsendt til FCI af den tyske Münsterländerklub. En autoriseret oversættelse foreligger endnu ikke på dansk. Den tyske version ses på

www.kleine-muensterlaender.org

FCI STANDARD

Standard Nr 102 12.10.1998 (D) (ORG 24.06.1987)

KLEINER MUNSTERLANDER (KLEINER MÜNSTERLÄNDER VORSTEHUND)

Oprindelsesland: Tyskland

Anvendelse:                        Stående jagthund

Klassifikation:                     FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),

Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen). Med brugspøve.

Helhedsindtryk:            Kraftigt bygget, men alligevel meget ædel og elegant.

Hoved:                    Ædelt. Hovedets udtryk er et af racens typiske træk

Skalle:                  Tør, let hvælvet, ikke for bred.

Stop:                     Kun let markeret.

Næse:                   Brun. Lyse pletter på selve næsen er uønskede.

Næseparti:           Kraftigt og langt, med lige næseryg.

Læber:                  Korte, slutter godt mod hinanden.

Øjne:                      Så mørkebrune som muligt. Øjenrandene ligger tæt ind til øjet og dækker bindehinden.

Ører:                      Brede, højt ansatte og fast tilliggende.

De er tilspidsede nedadtil og når ikke for langt ned forbi læberanden.

Hals:                                   Middellang, med muskuløs og let buet nakke.

Krop:   

         Ryg:                     Fast og middellang.

Lænd:                    Bred og fast.

Bryst:            Dybt og rummeligt.

Underlinje:            Bugen er kun let optrukken.

Hale:                      Middellang, med lang fane, båret vandret; på den yderste tredjedel må den

være buet let opefter.

Lemmer:

Forpart:                   Lige forben, beklædt med frynser.

Bagpart:                   Velvinklede bagben, forsynet med ’bukser’.

Poter:                     Runde og hvælvede, med tæt sluttede tæer. Overdrven behåring er uønsket.

Hud:                       Stramt tilliggende.

Pels:

Hårlag:                  Glat og tæt, middellangt og kun en smule bølget. Fast tilliggende.

Farve:                   Brun/hvid, brunskimmel. Tan-farvede aftegninger ved næseparti og øjne er tilladt

(de såkaldte ”Jungklaus’ke” aftegninger).

Størrelse:                          Skulderhøjde for hanner 52-56 cm; tæver 50-54 cm.

Der tillades en måletolerance på +/- 2 cm.

Fejl:                                    Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl,

hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

                           Entropion, ektropion, rovfugleøjne.

                                           Tøndeformet bryst

Bemærk:                             Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold der påvirker en hunds sundhed negativt betragtes som en alvorlig fejl.

 

markpr. & fuldbrugsprøve 'Peto's Argus'
Deltager som den første KlM i Danmarksmesterskab f. stående jagthunde
Årets münsterländer i Danmark 1979