Hvordan aktiverer jeg bedst min hvalp?

Motion og aktivitet er af største betydning for en Kleiners velbefindende. En velopdragen hund som lever i harmoni med sin familie og sine omgivelser, er en glad hund i god psykisk balance. Som lille trænger Kleiner-hvalpen til en masse søvn, og det er meget vigtigt at den ALDRIG bliver forstyrret mens den sover. Resultatet kan blive en stresset og utilpasset hund. Lad være med at mase og regere med hvalpen når den er vågen. Lad den selv få lov til at bestemme tempoet. Det er udmærket at aktivere den gennem leg og træning, men lad det foregå under rolige former. Vær bevidst om hvordan du leger med hvalpen. Pinde og kast med bold er en uting. Den form for leg kan let skabe en stresset situation. Hvis hvalpen skulle blive ophidset, så afslut med det samme. Husk at det er dig som er boss, og det er dig som skal bestemme når legen skal starte og når den skal afsluttes.

Efterhånden som hvalpen er blevet lidt ældre kan den tages med på tur. Fremdeles må alt foregå i dens tempo. Bliver den træt, så løft den op og bær den hjem. Vær ikke bange for at tage hvalpen med rundt omkring. Den trænger til at opleve nye ting - og ikke mindst andre hunde. Leg med artsfrænder er en glimrende form for aktivering. Du skal bare passe på at eventuelle legekammerater har sådan nogenlunde samme "matchvægt" som din hvalp.

Hvalpekursus fra 4 måneders alder er vældig godt både for dig og din Kleiner. Hvis du har mulighed til det, så gå videre og deltag på et dressurkursus. Det er stimulerende både for dig og hunden, men vent til den er 7 - 8 måneder gammel. Først da vil I begge få det største udbytte af kurset. Få et aktivt forhold til din hund... Mulighederne er mange, brug fantasien... Alt fra at bære avisen ind fra postkassen til å træne jagt, spor, lydighed, agility er arbejde som du og hunden gør SAMMEN. Lad den få lov til at løse opgaver. Din Kleiner elsker at jobbe og en hund som bliver stimuleret både fysisk og psykisk er en lykkelig hund...

>