Hvordan lærer jeg min Kleiner at gå pænt i snor?

Alle hunde må lære å gå pænt i snor - desværre har alt for mange ikke lært det. Når den går i snor, skal din Kleinerhvalp IKKE:

                        - Slæbe dig rundt på tur.

                        - Vimse rundt om dine ben.

                        - Gøre pludselige og uventede udfald.

Men den skal GÅ PÆNT VED DIN VENSTRE SIDE I LØS LINE.

Det er ikke tale om en hund som går klistret til venstre knæ, bare en hund som ikke trækker dig over ende. Træningen begynder - som alt andet – i samme øjeblik hvalpen kommer inden for døren første gang. Når den værste kløen og kradsen er overstået, og hvalpen har accepteret at halsbåndet ikke er til å få af, kan du tage den med ud og koble en hundeline på. Både halsbåndet og linen bør være af læder eller nylon (nylon krymper ikke når det bliver vådt). Metal er en dårlig løsning for det er hverken behageligt for dig eller hvalpen, og desuden slet ikke nødvendigt.  Hvalpen skal alligevel ikke have lov til at bide i linen. Snak opmuntrende med den og lok den med dig. Lad være med at trække den efter dig, for situationen må på intet tidspunkt opleves som traumatisk for den lille. Hvis den protesterer vildt og inderligt, overbevist om at den bliver kvalt, så sæt dig ned, tag hvalpen mellem benene og snak beroligende til den. Snart vil den forstå at det ikke er det mindste farligt at være koblet. Det tager ikke mange dage før hvalpen forbinder linen med "nu skal vi på tur" og bliver ør og glad når du tager linen frem. Glemt er den første skepsis, nu kan linen ikke kobles hurtigt nok på...

Tiden er nu inde til den mere strukturerede træning. Pas på at holde hvalpen på din venstre side, den skal ikke vimse rundt om dig. Bevæger den sig over på forkert side, siger du "NEJ" og fører den roligt over på den rigtige side, mens du samtidig roser den. Vær konsekvent, vanen med altid at gå på venstre side kommer hurtigt til at sidde. Alt vil være spændende for en lille hvalp. Ivrig trækker den dig hen til stolper, græstotter, et fremmed menneske, et stykke chokoladepapir som flagrer o.s.v... for at snuse og undersøge. Du skal IKKE lade dig trække med, husk at det er dig som skal bestemme fart og retning - - ALDRIG hvalpen (den må i hvert fald ikke få det indtryk). Når den trækker, så sig "NEJ", ryk i linen - - og ros når linen igen hænger løst. Gentag processen I SAMME ØJEBLIK linen igen strammes. Ros selvfølgelig når eleven går pænt i løs line. Godtag aldrig at den trækker, linen SKAL hænge løst. Så længe valpen er lille har du ingen problemer med at holde den tilbage i stram line, men efterhånden som den vokser mærker du ganske hurtigt hvor utrolig stærk selv en Kleiner kan være. Der findes ingen god grund til at hunden skal slæbe dig rundt på tur. I kommer ikke hurtigere frem, og turen bliver ubehagelig og stressende både for dig og din hund.