Bernhard Wolberg (1867-1926) med 'Mirzel II Hervest' 40

 

Wolberg var udlært som snedker, men tillige passioneret jæger. Ganske tidligt lagde han snedkeriet på hylden til fordel for arbejdet som jagtopsynsmand i de nærliggende jagtrevirer Hervest, Wulfen og Lippramsdorf. Han var en gemytlig mand, som gerne underholdt med jagthistorier – ofte iblandet en god gang jægerlatin. Der var altid fyr på den lange tobakspibe og han dresserede sine 'Hervest'-hunde med den største omhu. Det beviste han da han førte dem til præmiering på klubprøven i Tönnishäuschen i 1913.

 

Hundene af Dorsten-stammen var rolige af temperament, kraftig bygget, lange over ryggen, havde krøllet pels og ofte en pandelok mellem øjnene. For det meste lå skulderhøjden over 50 centimeter. De gik på fod uden hals.

 

 

Wolberg parrede de to søskende ’Rino Hervest’ 36 og ’Mirzel I Hervest’ 37 med hinanden, og 5. april 1909 faldt så et kuld hvidbrune hvalpe, 5 i alt. ’Rino’ vandt i øvrigt senere jagtprøven 3. oktober 1913 med 1. Præmie.

 

Af dette kuld havde ’Mylord Hervest’ 38 langt den bedste næse. Löns førte en tid hunden, som hurtigt fandt vildt, havde en bombesikker stand, trak på fod av løbende vildt og sekunderede.

’Mirzel II Hervest ’ 40 var en særdeles nydelig tæve med fuldendt kropsbygning. På jagtprøven i 1913 viste hun ganske udmærkede takter. Hun var dog knapt så glad for vandarbejde og blev prøvens nummer 2.

’Flora Hervest’ 41 stillede også på jagtprøven og opnåede pæne resultater.

 

Typiske Dorsten KlM (f. 1909)

 

Löns skriver om Dorsten-stammen:

”Ved udvalg av de bedste brugshunde forbedrede man jagtegenskaberne i en sådan grad at münsterländerne i midten af 1860’erne var så berømte i jægerkredse at hanhundene av det Brüningske opdræt nåede den gang uhørte priser ved salg til det kongelige hollandske hof.”